For at deltage i de store internationale mesterskaber, som IODA (International Optimist Dinghy Association) og NSF (Nordic Sailing Federation) arrangerer hvert år, så skal sejlerne igennem et nationalt udtagelsesforløb for at kvalificere sig. I Danmark består udtagelsesforløbet oftest af to udtagelsesstævner i to forskellige weekender i løbet af foråret, hvor sejlerne dyster mod hinanden.
Der udtages hvert år 52 sejlere til de internationale mesterskaber: 5 sejlere udtages til VM (Verdensmesterskaberne). 7 sejlere udtages til EM (Europamesterskaberne) – 3 af hvert køn + den næste på ranglisten. 20 piger og 20 drenge til de JNOM (Junior Nordiske Mesterskaber).
OCD har ikke ressourcer til at yde tilskud til disse internationale mesterskaber. Derfor er det familierne til de udtagne sejlere, som betaler alle omkostninger forbundet hermed. OCD står dog for en samlet tilmelding og for at finde trænere.